Kunde info
INDLEVERING SAMT AFHENTNING AF HUNDE I SOMMEREN OG TIL NYTÅR:
Erfaring har vist os at det både letter betjeningen gevaldigt, men også holder stressniveauet hos hundene på et minimum, ved at det kun er os ( Jacob og Roseanne ) som kommer med hundene ind i pensionen i sommerperioden (juli) samt til nytår (31/12-01/01). Derimod synes vi det er en rigtig god ide at ringe og aftale en fremvisning inden sommer el. nytår, så både ejer og hund kan komme ud og se hvor, og ikke mindst hvem der skal passe den. Dette vil forhåbentlig kunne gi noget tryghed ved at overlade sit kæreste eje til fremmede mennesker.
En anden rigtig god ting du kan gøre for din hund som aldrig har været i pension, er at give den en enkel overnatning inden en evt. længere periode. Derved kan du se hvordan den reagerer. Det ville være rigtig ærgeligt at blive ringet op midt i ferien og få at vide at din hund ikke trives i pensionen.
Vi gør vores yderste for at tilgodese den enkelte hunds behov, men en sjælden gang er det bare ikke nok. Vi har et par gange, i samarbejde med hundenes ejere, stille og roligt og over en længere periode vænnet hunden til at være her, og ikke mindst at være væk fra deres ejer. Idag går de lige så glade med ind, som de går med ud.
ÅBNINGSTIDER JUL OG NYTÅR:
23/12-09 kl. 08-09 og 16-18
24/12-09 lukket
25/12-09 kl. 16-18
26/12-09 -30/12-09 kl. 08-09 og 16-18
31/12-09 kl. 08-10
01/01-10 kl. 16-18
FAST BESTILLING?
jeg vil lige minde alle mine faste nytårs kunder om at vi sidste år afskaffede den faste bestilling. Det gjorde vi pga. at rigtig mange år efter år, aldrig dukkede op, hvilket vi ikke synes er fair overfor alle dem som står på en venteliste så lang. Vi har hvert år et sted mellem 25-30 kunder som fortvivlet ringer og spørg om ikke vi kan finde en lille plads til deres hund som er rædselslagen for fyrværkeri.